#1: Jeg har fået evnen til at blive lykkelig over en lorteble eller et godt vræl. I langt de fleste tilfælde, negative ting, men de første gange din nyfødte præsterer det, udløser det jubel, lettelse og stolthed. Babyen jeg har bygget virker!
#2: Jeg lever fuldt op til klichéen om at kunne falde i trance og bare sidde og stirre forelsket på min lille dreng. Jeg ved reelt ikke hvorlænge; der findes ikke tidsfornemmelse i den tilstand.
#3: Jeg har (indtil videre) mistet 80% blufærdighed når det kommer til mine bryster. Når baby er sulten er det simpelthen for besværligt at skulle bekymre sig om at dække til eller gemme sig.
#4: Pyt med blyantstesten, det SANDE spørgsmål er: Kan du amme sideliggende - fra øverste bryst?! (Og helst uden at være nødt til at vågne for meget)
#5: Jeg er i dilemma fordi min baby det meste af tiden sover både godt og nemt - og jeg vil vikle. Det er fantastisk at have ham oppe, men det er trods alt lettere at passe hønsene eller tage opvasken når han ligger selv.
#6: Jeg får ikke længere dårlig samvittighed over at sove til kl 11-12 stykker. En klog kvinde har lært mig den gyldne barselsregel: Når baby sover, så sov! - Så det gør jeg, lige så meget jeg orker.
#7: Jeg bliver helt trist på forskud, når jeg tænker på at han holder op med at være så ultra blød og uimodståeligt nuttet på et tidspunkt. Skynder mig at nyde hans fine pels og fantastiske kinder og vidunderlige mini-tæer alt hvad jeg overhovedet kan.
#8: Jeg kan på ingen måde forestille mig at skulle være væk fra ham adskillige timer om dagen, flere dage om ugen, om under et år. Er der ikke lige nogen der har en genial ide til noget jeg kan leve af, som primært kan udføres hjemmefra?
No comments:
Post a Comment