Thursday, August 29, 2019

Store våde smækkys - med tænder

Man må finde sig i meget, som mor. Eller - det er vel mere korrekt at sige, at man vælger at finde sig i meget. Som mor. For tiden er Mælkebøtten i en rivende udvikling. Efter at have sparet gevaldigt på både mave- og gulvtid de første 6-7 mdr af sit liv, skal det hele nu trænes på én gang! 

Han kan det sagtens - hans krop lærer alt det min krop kan, når han sidder i viklen - men udførslen skal stadig lige øves. Han startede med nogle uger på alle fire, hvor han fik fornemmelse af, og (nogenlunde) styr på balance og vægtoverførsler. Og så sprang han! Indenfor en uge begyndte han at sætte sig op, krybe, kravle, rejse sig op og klatre op af mig. 

Sidstnævnte fylder mere end man skulle tro, og er en af anledningerne til det her skriv. At klatre op af mig er nemlig ikke bare at kravle hen til mig og kramme mine ben, trække sig op at stå eller den slags. Det er mindst lige så meget, for ikke at sige især, i ammesituationer. 

Jeg ammer stadig en del, og jeg har planer om at blive ved, så længe vi begge trives med det. Også selvom det er lidt udfordrende, når han med brystet i munden drejer rundt om sig selv, får benene under sig, rejser sig halvt op med fødderne på stolen, hænderne på min mave - og brystet stadig i munden, vel at mærke! Fumler med balancen, vælter ned at sidde på mit lår, og starter forfra. Stadig med brystet i munden...

Ind imellem bliver en bevægelse for voldsom, og så smutter brystet. Men al den motoriske træning betyder også, at det ikke er noget problem selv at fange det igen. Og så må man jo bare holde bedre fast næste gang! ..Og så er det han ind imellem får holdt så godt fast, at han kommer i tanke om de to fine nye tænder han har fået. Som jo selvfølgelig skal afprøves på alt mulig forskelligt de kommer i nærheden af. Selvfølgelig...

Der går grænsen så for hvad jeg som mor vælger at finde mig i. Trods alt.

Det sagt, er Mælkebøtten en meget kærlig knægt, som med jævne mellemrum giver store, skønne, våde kærlighedserklæringer. Jeg mistænker at han forsøger at dække en lige så stor del af min kind med sine kys, som jeg dækker af hans kind med mine kys. Stor åben mund, på stor blød kind. Og så var der det med de der nye spændende tænder...

Wednesday, August 14, 2019

Tag dig i agt for mor-vigilante'rne

Først var der mor-mafiaen. I ved, de der (oftest) kvinder der har travlt med at belære mødre om hvordan man er mor på den rigtige måde, og om hvad man må og ikke må. Dem der kan finde på at anmelde mødre til de sociale myndigheder, på baggrund af en instagram-story. 

Jeg tænker de fleste af os ret hurtigt kan blive enige om at de er pænt træls, og at noget er galt, hvis man er så sikker på man selv har ret, at man føler sig nødt til at tvinge andre til at rette ind efter det (Jeg vil lade den oplagte parallel til religiøse spørgsmål svæve).

Og nu har jeg altså oplevet en ny "mor-mafia" - omend på mange punkter modsat den originale. En mor-vigilante-bevægelse, måske. Man fristes til at sammenligne med Newtons tredie lov: For every actionthere is an equal and opposite reaction. Mødre der er trætte af at blive belært, og svarer igen når nogen forsøger!

I mandags lagde en personlig træner et skriv op på sin facebookside om babybæring. Hun kaldte det et udtryk for sine "professionelle synspunkter", og lad os bare sige hun var "kritisk". Da jeg ikke er i stand til at være upartisk vil jeg ikke kommentere på tonen - jeg læste det ikke som særlig respektfuldt. Idag blev opslaget fundet af en viklemor, og delt på den landsdækkende slyngegruppe - og helvedet brød løs.

Husk på, at vi for kort tid siden oplevede at sundhedsplejerskernes fagblad bragte en artikel fuld af fejlinformation, fra to fysioterapeuter der havde glemt at opdatere deres faglighed, og at personlige holdninger og evidensbaseret viden ikke umiddelbart kan erstatte hinanden. Altså havde vi alt det skarpeste ammunition ladt og klar til affyring. 

Jeg røg selv i. Faktisk blev jeg opfordret af en tredie viklemor, som jeg har rigtig meget respekt for, og tænkte ikke nærmere over det. Opslaget var fuld af misinformation, usandheder, og den eneste kritiske kilde der blev henvist til, var groft fejlciteret og taget ud af kontekst (og protesterede selv over det i kommentarerne). Det kunne jeg ikke lade stå uanfægtet. 

Jeg synes selv jeg skrev en meget saglig og diplomatisk kommentar. Jeg gjorde rede for fejlagtige påstande om anatomi, og oplyste om andre motivationer for at bære end "mode". Og så gjorde jeg opmærksom på, professionel til professionel, at det er skadeligt for troværdigheden når man kommer med påstande på områder hvor man hverken har erfaring eller faktuel viden. 

Der gik ca. fire timer fra slyngefolket fandt opslaget, til den personlige træner havde fjernet det fra sin side. På det tidspunkt var kommentarsporet oversvømmet af henvisninger til fysioterapeuter, slyngevejledere og faktuelle artikler, massevis af positive personlige erfaringer, og naturligt en god del forargelse. Derudover var siden gået fra ingen anmeldelser til adskillige håndfulde - alle negative. 

Jeg er ikke sikker på om det er en god ting. Det lille enmandsfirma har fået et ordentligt hak, for den fejltagelse. Al magt kan misbruges, uanset hvor gode hensigter man har. Men jeg fortryder ikke min deltagelse. Den personlige træner kalder sig professionel, men har ikke respekt nok for sit eget fag, til at researche et emne ordentligt, før en anklage mod andre mennesker for at prioritere mode over deres børns sundhed (yup, så er man sgu selv ude om det). Jeg er ikke enig i alle kommentarer der faldt. Jeg vil til enhver tid mene at vi skal tale ordentligt og respektfuldt til hinanden, uanset uenigheder og fejltagelser. Og det er måske også i overkanten at anmelde firmaet på baggrund af et facebookopslag alene - og dog, hvis der generelt vejledes på så løs baggrund er det grænsende til farligt. 

Tag dig i agt for mor-vigilante'rne. Vi finder os ikke i at få at vide at vores valg er forkerte. Slet ikke fra folk der ikke har noget der minder om argumenter eller evidens på plads. Og endnu mindre hvis det bliver lagt op hvor der er fare for, at folk der ikke ved bedre møder det og tror på det.