Når energien er brugt op

Nogle gange svarer mine energireserver ikke til mine ønsker og ambitioner.

Jeg burde nok havde forudset det, men nogle ting kan man ikke flytte på, og så bliver valget "alt eller intet". De sidste fire dage forsøgte jeg at gabe over "alt". Lørdag var familiebesøg - halvanden time væk i bil, ankomst til middag, hjemme til midnat. Søndag praktisk dag hos mine forældre - formiddag til aften. Mandag opdelt i to - første halvdel med foreningsarbejde og hjemmesidebøvl, anden halvdel med rollespil i Kbh, hjemme til midnat. Tirsdag også opdelt - første del i skoven og sanke brænde med min far og bror, anden del i Kbh i biografen med en håndfuld venner, hjemme til midnat.

Idag forsøgte jeg at lave forsigtige realistiske planer, for havde godt mærket advarselssignalerne. Selv de forsigtige planer faldt til jorden. Jeg har været lækkersulten, handlingslammet og grådlabil hele dagen - for det er det der sker når jeg går over grænsen.

Når energiniveauet når langt nok ned, bliver jeg ikke bare træt - hele systemet går i trods og protesterer. Kræver tilførsel af ny energi, nægter at arbejde og er ude af stand til at regulere.

Det værste ved dage som denne er, at inaktiviteten og småspiseriet frustrerer mig. Det giver mig dårlig samvittighed og truer med yderligere skyer af lammelse og selvbebrejdelse. Grådlabililteten får mig til at tvivle på alt, for hvis det er så slemt at jeg græder, burde jeg så overhovedet have noget med det at gøre. Og derefter argumentationen overfor mig selv om, at det er den mentale udmattelse der får mig til at græde, og ikke hvad end der udløste det.

Jeg er helt ærlig i tvivl om, om jeg burde undgå at overskride grænsen. Det ville klart være mest behageligt, men måske er det meget god "træning" at skubbe lidt til rammerne engang imellem. Om ikke for at udvide råderummet, så for at blive bedre til at håndtere konsekvenserne. Måske skal jeg båre undgå det når jeg kan, og acceptere det når der er ting jeg vil nok til at det er det værd.

Oplever du noget lignende?