Monday, October 15, 2018

Influenzaramt arbejdsweekend

Jeg accepterer præmissen, at jeg som almindeligt menneske skal igennem en gang efterårsinfluenza. Og i forhold til min graviditet er jeg ganske godt tilfreds med at det er første gang i den periode jeg er syg, og at det er nu, med otte uger til termin, og ikke om halvanden måned. Men bortset fra det, kunne det næppe være dårligere timing.

De første symptomer dukkede op i tirsdags. Lige efter jeg havde sagt ja til at varetage en vigtig opgave på arbejdet torsdag. Torsdag som desuden var sidste dag vi skulle spille i den gamle version af rollespilsgruppen i Holbæk. Og så ventede arbejdsweekenden i Fjællehjem.


Min mor havde lang weekend, og tilbød at komme og stå for forplejning, hvis jeg kunne skaffe arbejdskraft til at give den en skalle, og få rykket nogle projekter. Så jeg rekrutterede et par brødre og et par venner og planlagde at forberede en del i løbet af ugen, så vi kunne komme igang med nogle af de ting det er svært at stå med alene. 

Som den skarpe læser nok allerede har spottet, er det begrænset hvormeget man får forberedt med influenza. Endnu mere når forberedelserne kræver fysisk anstrengelse. I et sidste desperat forsøg på en eller anden form for forberedelse, forsøgte jeg at skrive og tegne noget af det jeg havde tænkt der skulle ske. Men selv det blev temmelig feberpræget og ufuldstændigt.

Trods alt lykkedes det at få noget ganske fornuftigt ud af weekenden. Min far kom og tog teten på hønsehuset, så det er mymeter fra at være færdigt nu. Og i huset fik vi flyttet rundt på mig, totterne og en masse møbler der sku' på loftet. Det giver plads til at vi kan banke gulvet op i det værelse vi kander "Mørket", og komme igang med at sætte det i stand. Og det lykkedes næsten for mig, at holde mig i ro, og nøjes med at pege. Noget af tiden.

Idag er hviledag. Hviledag er tiltrængt, så det er i hvert fald planen. Selvom det frister liiige at rydde lidt op, sortere, smide ud, sætte på plads... i alt det vi har afdækket og rodet op i, og som lige nu står hulter til bulter i klynger rundt omkring. Men imorgen venter arbejde, så jeg gør mig umage for at ryste  det sidste influenza af, og samle energi til nogle timer i den virkelige verden.

Sender en taknemmelig tanke til venner og familie, der ikke bare dukkede op denne weekend, men også har tilbudt at gøre det igen. I er fantastiske! <3



No comments:

Post a Comment